21. januar - nu har vi ellers været forskånet for sygdom hele vinteren, men i går aftes fik Thilde pludseligt meget røde kinder og var varm; en måling afslørede en temperatur på 41,2. Her til formiddag er hun noget friskere og har kun antydningen af feber, men træt er hun nu stadig. Her resultatet af at hun ville snurres rundt i gyngen - max. 5 minutter, så lå hun der...
13. januar - mon Thilde gerne snart vil i svømmehallen igen? Bemærk de kækt arrangerede svømmebleer om anklerne...
10. januar - far har indført en ny leg, der hedder "wiiiiiii" - man lægger sig i gyngen, tæller til ti og snurrer så rundt og rundt i vildt tempo, mens man skriger "wiiiiiiiiiii". Thilde har nu produktudviklet legen ved at medbringe flag, som hun vifter vildt med, mens hun snurrer rundt...
2. januar - det skøre barn morer sig på rutchebanen